Om Giv Klimaet Lov

Danmark skal have en ny klimalov – og danskerne skal være med at skabe den. Derfor sætter regeringen gang i en stor høring af danskerne. Vi opfordrer alle, som har gode ideer til fremtidens klimapolitik, til at bidrage. For klimaforandringerne er vores fælles ansvar, og i Danmark er vi ambitiøse omkring løsningerne.

Her på siden kan alle, der har holdninger, gode idéer og andre indspark til klimadebatten give deres digitale bidrag i april måned.

Samtidig afholder vi to store borgermøder, hvor vi sammen med danskerne drøfter ideer til fremtidens klimapolitik. Her har alle borgere mulighed for at mødes med centrale politikere, eksperter og meningsdannere for at fortsætte debatten om, hvordan vi i Danmark skal løse klimaudfordringen.

Sammen med de digitale bidrag vil de to borgermøder danne udgangspunktet for den store folkehøring, der afholdes i efteråret 2019.

Resultatet af dette arbejde vil være fundamentet for udformningen af forslaget til Danmarks nye klimalov, som efterfølgende vil blive fremsat i Folketinget.

Borgermøderne finder sted i Vordingborg d. 9. april og Viborg d. 23. april. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding foregår via Billetto.Du kan tilmelde dig borgermødet i Vordingborg den 9. april kl.19 herDu kan tilmelde dig borgermødet i Viborg den 23. april kl.19 her

Hjælp os med at finde flere danskere, der gerne vil være med til at skabe fremtidens klimapolitik.

Jeg accepterer hermed Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets privatlivs- og cookiepolitik.

Læs mere i vores cookie- og privatlivspolitik